Sjælsøklinikken
En session indledes altid med en samtale og der føres journal. Da jeg er pålagt tavshedspligt, vil journalen kun være tilgængelig for mig – dog kan klienten til enhver tid få indsigt i denne, hvis det ønskes.
Det tilstræbes, at der er ro under behandlingen, da klienten derved får lejlighed til at slappe helt af og ofte opnå den meditative tilstand, som er yderst helende for både krop, sind og ånd. Ved behov indledes behandlingen af en kort kropsscanning.
Reaktionerne efterfølgende kan variere meget. Skulle der opstå mindre behagelige reaktioner vil de kun være kortvarige og er udelukkende et bevis på, at kroppens egne selvhelbredende kræfter arbejder for at bringe kroppen tilbage til sin oprindelige balance. Du vil efter en behandling føle dig dejligt afslappet og rolig.
Det er yderst vigtigt, at der drikkes vand både før og efter behandlingen. Gerne 2 liter i løbet af dagen – idet vandet vil understøtte den igangværende udrensning og derved lette eventuelle mindre behagelige symptomer.
Jeg har bred erfaring inden for kost, naturlige tilskud mm. og råder meget gerne i forbindelse med behandlingerne, og du er til enhver tid velkommen til at ringe, hvis du efter en behandling har spørgsmål.
Det er tilrådeligt at modtage mindst tre behandlinger inden for højst tre uger, hvis der skal opnås en bedring af problemet. Ved velværebehandlinger er det selvfølgelig efter behov.
Da en behandling, som allerede nævnt, vil være mest optimal, når der er ro, bedes du slukke din mobil eller sætte den på flytilstand under behandlingen.
Zoneterapi bygger på meget gamle teorier fra bl.a. Kina og har især sit udspring fra Traditionel Kinesisk Medicin.
Fødderne er et anatomisk billede af resten af kroppen, og ved at anvende cirkulerende tryk under og på fødderne, skabes der impulser til resten af kroppen, hvorved vores energibaner, de såkaldte meridianer, stimuleres. Dvs. at der skabes et større flow i kroppen, blodgennemstrømningen øges, og kroppen får på denne vis en hjælpende hånd til at komme i bedre balance.
Zoneterapi kan medvirke til at bevare/give fornemmelsen af en solid jordforbindelse samtidig med at behandlingen bringer ro i kroppen.
Voksne 1. gang kr. 675
Derefter kr. 550
Børn under 12 år 1. gang kr. 500
Derefter kr. 400
Helt tilbage til de ældste tider har mennesker berørt hinanden som en hjælp til dem, man holder af. Det er den ældste behandlingsform og en meget virkningsfuld metode til at opnå større ro og mere velvære i kroppen.
Min massage fremmer blodgennemstrømningen i hele kroppen og blødgører musklerne. Den stimulerer vores energibaner, meridianerne, og er med til at fjerne giftstoffer ved at styrke bl.a. nyrer, binyrer og lever. Massagen får hjertet og nervesystemet til at slappe af og lindrer derved spændinger.
Reiki/afbalancerende healing
Under Healing sendes der endofiner og andre biokemiske stoffer, som skabes endogent i hjernen, ud i blodbanen. Dette kan medvirke til at stimulere glæde og dermed dæmpe uro/angst. Healing kan bidrage til at du får mere energi og større kontakt til dig selv.
Pris
60 - 75 min. kr. 650
Priser | |
30 min. | kr. 350,- |
60 min. | kr. 650,- |
90 min. | kr. 900,- |
Min ansigtsterapi er en naturlig metode til at løsne op for spændinger i ansigtet – ja faktisk hele kroppen. Jeg benytter mig af teknikker i en kombination af massage, zoneterapi, akupressur og lymfedrænage i ansigtet. Dette vil primært påvirke ansigtets væv og muskler, således at væskeophobninger mindskes og muskler afspændes.
Som en sidegevinst vil behandlingen stimulere hele kroppen og forbedre det generelle velbefindende. Ansigtsterapi er et fantastisk redskab til at skabe ro i kroppen og opnå dyb afspænding.
Jeg udfører ansigtsterapi med hænderne og bruger Sunpati eller den økologiske fugtgivende olie fra Green People. Kom helst uden make-up.
Pris Kr. 500
TFT/EFT er akupressur/akupunktur i bevægelse, og er en kombination af østens meridian stimulation/kroppens energisystem og vestens samtaleterapi. Metoden er fantastisk til selvhjælp og endnu bedre, hvis vi får en anden til at guide os igennem processen.
I TFT/EFT hjælpes klienten til at fastholde og forstærke sit ubehag, indtil dette opløses gennem stimulering af meridianpunkterne. Teknikken er som regel en hurtig vej til at slippe et problem eller en konflikt.
Det går i al sin enkelthed ud på at fokusere på og acceptere sit problem, som kan være angst, frygt, fobier, lavt selvværd, selvdestruktiv adfærd, søvnløshed, allergi mm. alt imens man siger bekræftelser og samtidig banker/tapper på bestemte meridianpunkter. Er årsagsfølelsen til problemet/konflikten ukendt og lagret dybt i underbevidstheden, er det netop en god ide med professionel hjælp.
Du kan evt. læse mere om TFT/EFT på www.mygind.dk
Priser | |
Børn under 15 år | kr. 500 |
Voksne | kr. 600 |
Laser en en speciel form for forstærket lys, der er meget rent og koncentreret, så det lettere trænger dybt ind i vævet. Laserlyset stimulerer den enkelte celle ved at påvirke dennes ’kraftværker’ – de såkaldte mitokondrier. Derved sættes der gang i kroppens naturlige reparationsmekanismer. Helingsprocessen forstærkes og immunforsvaret styrkes.
Der er ingen risiko for skader - hverken på øjne eller væv. Virkningen er udelukkende positiv. Afhængig af problemet gælder det dog, at behandlingen gentages ofte - gerne 2-3 x ugentligt i en given periode.
Laser har god effekt på bl.a. akutte – og overbelastningsskader, kroniske tilstande som gigt og piskesmæld, eksem/hudproblemer, forkølelsessår, øreproblemer, betændelser, seneknuder, fertilitetsproblemer og meget andet.
Jeg benytter en håndlaser – en Powerlaser PRO fra firmaet Powermedic.
Pris pr gang kr. 250
Rabat i forbindelse med klippekort aftales
individuelt.
I forbindelse med
anden behandling Kr. 100
Du kan læse mere om laser på www.powermediclasers.com
Det tilrådes at benytte sig af klippekortordningen for derved at opnå rabat.
Se mere under "klippekort" nedenfor.
Nada er en non-verbal fem-punktsbehandling med nåle i ørerne. Metoden kan reducere en række symptomer som f.eks.:
NADA-metoden bygger først og fremmest på Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), hvor akupunkturpunkterne balancerer organerne, som både regulerer krop og psyke. NADA-modellen er derfor en metode for alle, der har brug for lindring af stress og måske som led i den personlige udvikling.
Vi snakker kort om dit problem den første gang. Derefter får du nåle i ørerne og sidder/ligger herefter med dem i ca. 45 min. Hvis man ikke vil have nåle kan der sættes små kugler på punkterne istedet - dette bruges meget hos børn. NADA vil desuden understøtte andre behandlinger/anden terapi og kan derfor med god effekt benyttes sammen med f.eks. zoneterapi, tankefeltterapi, mindfulness mm.
NADA:
Pris pr. gang kr. 250
Klippekort (5 gange) kr. 900
I forbindelse med
anden behandling kr. 100
Læs mere på www.nada-danmark.dk
Udtrykket Mindfulness er et moderne udtryk og er efterhånden mere end almindelig brugt i den vestlige verden, dog går filosofien bag begrebet mange tusind år tilbage.
Mindfulness betyder bevidst nærvær eller bevidst opmærksomhed på det, du gør lige nu og her.
Nærvær, fokusering og opmærksomhed er nøgleordene og mere end nogensinde har vi i vores stressede hverdag brug for disse elementer i vores liv.
Gennem åndedrætsøvelser og kropsscanning kan jeg hjælpe dig til at opøve en indre ro samt større fokuseret opmærksomhed på det, du er i lige nu og her.
Priser Mindfulness kr. | Fra 450 kr. |
Prisen vil således være som ovenstående tillagt 50% for behandlinger indtil kl. 14 om lørdagen.
Det er muligt at modtage behandlinger i eget hjem indenfor en afstand af 10 km fra min klinik. I så fald vil der blive tillagt et gebyr på kr. 500 for kørsel, ekstra tid og evt. medbragt briks. Er I flere, der ønsker behandling, vil min arbejdstid være max. 4 timer pr. dag.
Jeg tager gerne ud til virksomheder og giver behandlinger. Såfremt du er interesseret i behandling på din arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.
Vil du glæde familien, en ven/veninde, kæreste eller kollega med en dejlig oplevelse, så ring eller skriv efter et gavekort.
Afbudsregler
Min klinik er sårbar overfor afbud i sidste øjeblik eller ved direkte udeblivelse uden besked.
Ved afbud senere end 24 timer før den aftalte tid samt ved udeblivelse uden afbud opkræves den aftalte behandlings fulde pris.